søndag den 22. november 2015

Bjerggorillaer i Uganda

At se ind i et par bjerggorillaøjne er som at se et menneske i øjnene

Jeg har faktisk fortsat en lille smule svært ved at forstå, at jeg har haft den enestående oplevelse at få lov til at besøge de truede bjerggorillaer i Ugandas regnskov. En stor - ja gigantisk enormt stor oplevelse, som kun få andre rejseoplevelser hverken før eller siden vil kunne måle sig med.

Bjerggorillaen er en stærkt truet dyreart. Denne art lever i dag kun i regnskovene i Bwindi Nationalpark i Uganda og vulkanbjergene i Virunga, der strækker sig over tre nationalparker i tre lande; Uganda, DR Congo og Rwanda. Gorillaerne var gennem mange år et yndet bytte for krybskytter. Desuden blev standen kraftigt truet af handel med levende dyr, borgerkrige, sygdom, sammenstød med lokalsamfundene og ødelæggelse af regnskovene pga. fældning af træer og omlægning til landbrug, hvor de lever. Men heldigvis virker målrettede tiltag for at øge antallet af gorillaer efter hensigten - i 1989 var bestanden helt nede på 690, og risikoen for at arten helt ville uddø var stor. Idag er bestanden steget til 880.


Vi skal besøge bjerggorillaerne i Bwindi Nationalpark som ligger i det sydvestlige hjørne af Uganda. Uganda, også kaldet Afrikas juvel, er et meget grønt og frodigt land og regnskoven med bjergkæden, hvor dyrene bor, er fantastisk smuk. Her er alle de nuancer af grønt, man på nogen måde kan forestille sig. 
Vi ankommer til vores hotel, som ligger på den ene side af en meget smal slugt. Udsigten fra vores lille luksushytte er en væg af grønne regnskovstræer, og jeg kan allerede nu mærke spændingen rykke i maven. Næste dag skal vi prøve at finde en gruppe bjerggorillaer et sted derinde i regnskoven. Efter en lækker middag er det sengetid, for vi skal tidligt afsted, for at være sikre på at kunne nå frem og tilbage til den gruppe dyr, vi skal besøge. Her er utroligt fugtigt, og da min veninde Maria og jeg kryber under vores dyner er de helt klamme - ja nærmest fugtige. Stor er glæden derfor, da vores fødder rammer de dejligste lune varmedunke i fondenden af sengene.


Der er 3 grupper gorillaer som tager imod besøg, i det område vi befinder os. Hver enkelt gruppe gorillaer må kun få besøg 1 gang om dagen og vi har nøjagtig 45 min. sammen med dyrene. Disse gorillaer er vandt til at se mennesker, hvilet er resultatet af en "indkøringsproces", som tager ca. 2 år. Man vænner stille og roligt dyrene til mennesker, ved at områdets rangers langsomt uge for uge kommer tættere og tættere på dem. De har hurtigt lært, at mennesker er ubetydelige og harmløse,  derfor er de ikke bange for os, og det er som sådan ikke farligt at besøge disse kæmpestore dyr. Det farligste på turen vil være evt. vilde elefanter, som kan dukke op på vores vej gennem regnskoven, derfor er de 3 rangers som følger os ind i regnskoven bevæbnede. Hvis gorillaerne er så udsatte, hvorfor løber man risikoen at lade mennesker komme så tæt på dem? Indtægter som bruges til at bevare arten, er det enkle svar. Det er dyrt at komme med på en bjerggorillasafari, men pengene er givet rigtig godt ud, da de bruges til at sikre bestandens overlevelse. Desuden går 20 procent af indtægterne til at forbedre forholdene for de lokale i landsbyerne for eksempel ved at bygge skoler og sundhedsklinikker. Lokalsamfundene har derved fået et incitament til at bevare gorillaerne og passe på skoven.

Før vores gruppe på 7 drager afsted ind i regnskoven får vi en grundig briefing. Alle bliver spurgt om vi er helt raske. Bjerggorillaer har 95% af den samme DNA som mennesker og en virus eller bakterie kan smitte direkte fra menneske til dyr, noget der i værste fald kan udrydde arten. Derefter får vi instrukser på, at der minimum skal være 5 m. hen til gorillaerne og såfremt et af dyrene beslutter sig for at nærme sig os, skal vi kigge ned og stå helt stille.

Vi køber os en dejlig vandrestav hver, flot udskåret i hånden og med en udskåret bjerggorilla, dem bliver vi senere rigtig glade for, regnskoven er ikke altid lige nem at komme igennem. Desuden har vi hver ”lejet” en ”porter”, som bærer vores rygsække med vand og kameraer. De er også behjælpelige på steder, hvor der er mudret og terrænet er meget stejlt. Og nu er det jo sådan, at vi selv må udvælge vores følgesvende, og der går ikke mange minutter, før Maria og jeg har udpeget 2 af de flotteste unge mænd i flokken af bærere :-) 2 damer i gruppen er meget i tvivl om, de skal vælge en porter og ender med at hyre én enkelt. Det er helt tydeligt at de føler sig dårligt tilpas, de synes, det er nedværdigende for de lokale at blive ansat som bærere. Dette er virkelig en stor misforståelse. Muligheden for at tjene lidt ekstra, og for dem lette penge, er noget der går på omgang blandt mændene i de nærliggende landsbyer. Min porter fortæller, at han det sidste års tid kun har fået chancen for at tage med på ture ca. 1 gang om måneden, så han mangler de dyrebare 10$, som han tjener på en tur. Han bruger pengene til at kunne sende sin datter i en god skole. Det er derfor med beklagelse at vores gruppe må efterlade en flok på 6-7 skuffede lokale mænd.
2 af nationalparkens rangers er sendt i forvejen for at prøve at lokalisere den gruppe gorillaer, vi skal besøge. De starter altid med at gå til det sted dyrene sidste er blevet set.  Gorillaerne bygger hver nat store reder som de sover i og begiver sig typisk nogle kilometer væk næste dag for at finde mad et nyt sted.
Kenya Claus
Foto af Mads Thomsen
Turen er betagende smuk. Den første time går vi langs regnskoven på en højderyg med udsigt ud over landskabet med dale og små landsbyer. Langt væk på bjergskråningen på den anden side af dalen står små børn og vinker og råber ”Hello”, lyden bliver båret lige så fint hen til os, og vi råber små hilsner retur.  Dette er et billedskønt scenarie, som kunne være taget ud af en film.

Derefter begynder turen ind i regnskoven. Her er temmelig mudret og flere steder går vi på kanten af en stejl skrænt. Jeg er glad for både min stok og min porter, som holder mig i hånden, så jeg ikke glider. Vores gode ven Claus (som har været på Gorillasafari mere end 5 gange) går foran mig, og lige pludselig forsvinder han fra stien. Han glider i bedste Indiana Jones maner ned af skrænten, som er godt dækket af træer. Vi kan ikke se ham, men kan heldigvis høre ham grine hele vejen ned og det er også med et stort smil, han med besvær kommer kravlende retur til stien.
Efter ca. 1½ times vandring i regnskoven, er vi kommet helt tæt på den flok gorillaer, vi skal besøge. Vi efterlader vores stokke til porterne og går forsigtigt ind i et lille område med lavere træer. Lige der foran os sidder en kæmpe stor ”dame” og tygger på en gren. Det er gruppens bedstemor og hendes fantastiske mørke øjne ser lige ind i mine. Det lyder banalt, men det er altså for vildt, det er fuldstændig som at se ind i et klogt ældre menneskes øjne. 

Vi er utroligt heldige. Den gruppe vi besøger har en 10 uger gammel unge og for 2 uger siden fik flokken endnu et nyt medlem. Den mindste gorilla sidder på ryggen af sin mor og ser på os. Den store unge er en rigtig ”festabe”. Den er meget nysgerrig og skal afprøve alt. Kravler rundt på de voksne gorillaer, kravler op i et højt tyndt træ som knækker, så den falder ned - den er ganske enkelt ikke til at stå for. Mens jeg står og nyder synet af den lille frækkert sammen med den ene ranger, bliver det for meget for den store ”silverback” – flokkens førerhan på omring 500 kg. Han kommer med arrige lyde og styrker hen imod os. Rangeren tager sin arm beskyttende op foran mig og siger, at jeg bare skal tage det roligt, gorillaen skal bare lige markere og fortælle, at vi ikke skal komme for tæt på hans unger. Det bliver heldigvis også ved skrækken og specielt bange blev jeg egentlig ikke, den ro der hviler over hele stedet er smittende. De 45 min vi har med gorillaerne er noget af det mest fantastiske, jeg endnu har oplevet. Flere gange må jeg se ned og stå helt stille, fordi et af dyrene lige vil forbi - helt tæt på, så man vil kunne røre den, hvis man rækker armen ud.  

Tiden flyver og pludselig står min porter ved siden af mig med et stort smil. Vi skal gå en anden vej hjem, og det betyder at porterne er blevet hentet ind i lysningen for at følges med os. Det betyder også, at flere af dem for første gang får lov til at se bjerggorillaerne, noget der tydeligvis er lige så stort for dem, som det er for os. Vi har været så heldige at vores 2 gode venner Mads og Claus på forhånd har lovet at tage masser af billeder (de er begge uovertrufne fotografer) så Maria og jeg har kunnet nyde besøget hos gorillaerne fuldt ud, uden at skulle tænke på andet end at suge oplevelsen til os.

Turen er relativ dyr og det tager nogle dage at rejse frem og tilbage til området, men for denne ubeskrivelige oplevelse betalte jeg gerne det dobbelte. Det har været fantastisk at få lov til at besøge disse unikke skabninger, som er så lig os mennesker.

Alle fotos er taget af Kenya Claus


Praktisk information.
  • Bjerggorillaer kan besøges fra enten Rwanda eller Uganda.
  • Der går ikke direkte fly til hverken Kampala eller Rwandas hovedstad Kigali. Turen kræver mindst 1 mellemlanding undervejs.
  • Der kræves visa til Uganda. Dette kan købes ved ankomst i lufthavnen.
  • Der er malaria i området, så vi tog Malarone på hele turen. En række vaccinationer er nødvendige før afrejse (bl.a gul feber, leverbetændelse, menigitis). Forhør dig hos en rejseklinik. Vi bruger Rejseklinikken i Charlottenlund rejseklinikken.dk
  • Turen fra Ugandas hovedsted Kampala til Bwindi tager ca. 10 timer i bil. Turen er meget smuk og er også en del af oplevelsen.
  • Min. alder for at få adgang til turen ind til bjerggorillaerne er 15 år.
  • Det kan ikke på forhånd siges, hvor længe og hvor langt man skal gå i regnskoven for at nå den gruppe bjerggorillaer, man skal besøge. Det kan tage fra 1 til 7 timer hver vej.
  • Turen til bjerggorillaerne i regnskoven koster omkring 500$ inkl. rangers.
  • En porter koster ca. 10$ for hele dagen. Husk indtægten er vigtig for de lokale og en porter er en god hjælp på turen.
  • Gode vandresko med glidesikre såler er et must. Ellers er der ikke specielle krav til påklædningen.
  • Huske rigeligt med vand til turen.
  • Bestil turen i god tid. Hver gruppe gorillaer må kun få besøg 1 gang om dagen. Man går turen i grupper af max 7 personer.
Besøgt 2012

mandag den 2. november 2015

Norge: Flåm

De norske fjorde så smukke som  ”et postkort”

Flåm norge rejse

Efter en meget anderledes og dejlig tur til den nordligste del af Norge hopper vi på et tog i Oslo og sætter kurs mod Bergen. Turen er meget smuk så den kan virkelig varmt anbefales. Strækningen er i mange rejseguider  nævnt som den smukkeste i Europa, og banen er den højest beliggende mellem 2 byer i Europa. Dette kan tydeligt ses, når man kommer op til Hardangervidda, her på toppen er der udsyn til en gletcher og landskabet er meget goldt.

Vi tager dog i første omgang ikke hele turen til Bergen men står af undervejs i Myrdal for at skifte til Flåm banen. Man skulle ikke tro det er muligt at opleve et landskab smukkere, end det vi lige er kørt igennem, men vi bliver positivt overraskede. Flåmbanen er et lille veterantog som udseendemæssigt minder lidt om Hogwartsekspressen i Harry Potter filmene.  Husk endelig at reservere på forhånd, turen skal og må opleves fra en vinduesplads. Det lille tog futter fra toppen af bjerget hele vejen ned til fjorden (et fald på 825 m) og den lille by Flåm som ligger inderst inde i Aurlandsfjorden - en forgrening af den meget lange Sognefjord. Undervejs kører vi igennem et utal af grotter og kommer ind i den ene smukke dal efter den anden. Vi passerer vandfald, brusende elve, stejle bjerge, og små gårde som ligger på skrænterne.  Vi føler os lidt som ”Magnus Tagmus” der kører rundt i tagrenden - det er virkelig som at træde ind i en eventyrfilm og noget af det smukkeste, vi har oplevet.  Turen tager ca. 1 time og vi glæder os allerede, til vi skal  retur til toppen af bjerget et par dage senere.

Flåm norge rejse
Vi har bestilt 3 overnatninger i Flåm, en lille by omkranset af stejle bjergvægge og med det inderste af fjorden lige udenfor døren. Der er ikke ret mange overnatningsmuligheder, så reservér endelig hotel på forhånd. Vi har booket et historisk værelse på Fretheim Hotel og det er ganske smukt indrettet (uden TV) med udsigt ud over fjorden.

Maden i Flåm har vi egentlig slet ikke lyst til at skrive om, men gør det nu kort alligevel. Det bedste måltid spiste vi på hotellet. Det var dog ikke specielt godt og helt utroligt dyrt, så hvad naturen kan give os af uforglemmelige oplevelser mangler det gastronomiske uden tvivl.

Da vi vågner næste morgen og trækker gardinerne fra, møder der os et besynderligt syn. Et grotesk stort cruiseskib har lagt til i løbet af natten.  Båden fylder omtrent hele ”havnen”, og  det ser nærmest ud, som om det er klemt inde mellem de høje smalle bjergvægge.

Da vi har morgenbadet (dog ikke i fjorden) og spist morgenmad, skal vi på en dejlig sejltur på Sognefjorden. Det er lettest og billigst ganske enkelt at tage de almindelige rutebåde. Vi vælger at tage turen fra Flåm til Gudvangen, som ligger i en anden af fjordens forgreninger, en fantastisk tur som tager 2½ timer hver vej.
Flåm norge rejse

Det er temmelig tåget da vi tager afsted, men vi er heldigvis godt klædt på med bl.a. varme sweatre og regnfrakker, så vi tager hele turen stående udenfor, hvor vi kan nyde udsigten fuldt ud. Der er masser at se på. Fjorden snævrer mere og mere ind og de meget stejle bjergsider kommer tættere og tætter på. Det er virkelig fascinerende at opleve vand fra det ene høje vandfald efter det andet, der falder fra toppen af bjerget og ned i fjorden. Da vi nærmer os Gudvangen bliver fjorden bredere og landskabet bliver mere fladt, her nyder vi udsigten til de smukke gårde, som ligger langs fjorden. Efter den første times sejlads bryder solen igennem, og vi har en helt igennem smuk og fantastisk sejltur.

Flåm norge rejse

Næste dag skal og må vi ud og finde et af de underbare steder man altid ser i turistbrochurer over de norske fjorde. Der sidder en person på kanten af en klippe med den smukke fjord som baggrund, solen skinner og alt er utroligt flot, som taget ud af et maleri. Vi har til formålet lejet os hver en cykel og forsynet med et kort, kører vi afsted langs fjorden. Denne del af ture er rigtig flot, men det bliver heldigvis endnu bedre. Vi har fået anbefalet at køre til et udsigtspunkt lidt inde i landet og på kortet ser det lille stykke, man skal tilbagelægge ikke ud af meget. Det viser sig dog, at vejen går virkelig stejlt opad og den synes at være totalt endeløs. Vi kommer forbi adskillige flokke af får og køer, som står og glor på os, som om de tænker – hvad laver de klovne dog på de cykler. Vi knokler derud af i varmen da solen skinner fra en skyfri himmel. Efter mere end 1½ time med det ene hårnålesving efter det andet og en hårdnakket stigning, gør vi holdt for at nyde den sandwich, vi har købt på vejen. Det skal lige slås fast, turen er lige så smuk som vi har drømt om og er virkelig alle strabadserne værd.
Flåm rejse

Udsigten over fjorden folder sig mere og mere ud i takt med, at vi kommer højere op og lige der, hvor vi spiser vores frokost, får vi skudt de billeder, vi kun i vores fantasi har håbet på. Efter vi har fået lidt brændstof på, fortsætter vi  opad endnu lidt tid, men det lykkes os aldrig at nå helt op til udsigtspunktet. Men skidt med det, det syn vi nu i flere timer har haft ud over Sognefjorden kan næppe være smukkere.

Efter 3 virkelig smukke dage med fokus på naturoplevelser, futter vi retur til toppen af bjerget med den lille Flåmbane. Derefter går turen det sidste stykke til Bergen, men Flåm og vores dage ved fjorden vil for altid stå mejslet i vores hukommelse.


Praktisk information:
  • Togrejsen fra Oslo til Bergen kan bestilles på nsb.no
  • Pris med Flåmbanen ca. 325 NOK pr. person hver vej
  • Bestil hotel, hostel eller hytte på booking.com. Fretheim hotel koster ca 2000 kr pr. nat. i sommerhøjsæsonen
Besøgt sommer 2010