søndag den 14. august 2016

Peru: Aguas Calientes


Hvis du vil se Machu Picchu (hvilket jo uden tvivl er et must i Peru), så skal du til denne lille fine by. Byen ligger 20 minutters bustur fra Machu Picchu, og for foden Machu Picchu bjerget. Det betyder dog ikke, at du kan se selve Machu Picchu-byen fra Aguas Calientes. Dette var også en af inkaernes gode grunde til at lægge deres by netop dér. Machu Picchu er total skjult, og først når du næsten er på samme højde som byen, kan du se den.

Aguas Calientes kan kun nåes via tog - der er simpelthen ingen anden måde at ankomme til denne by. Den ligger i den hellige dal, som er enormt smuk med flotte høje bjerge, nogle med sne, og en flod som løber hele vejen igennem. Turen med tog er enormt smuk, og derfor ikke en svaghed for at nå til byen.
Aguas Calientes er omringet af bjerge, som ligger helt tæt. Hvor du end går henne, kan du kigge op og se de smukke bjerge helt tæt på. Det gør byen enormt smuk og fantastisk at gå rundt i. Midt i byen løber også togskinnerne, som man selvfølgelig bare går over. Det giver en sjov følelse til byen, som minder en smule om noget fra en westernfilm. Også den store flod løber igennem byen, som også har flere broer, samt et rigtig fint lille marked med sweatre, tørklæder, smykker, hatte osv.. På mange punkter er den en enormt smuk by, og vi undrer os meget over den hårde kritik vi har hørt folk give den lille by. Den er da klart noget for sig, men på en god måde.
Byen er også bestemt værd at tage en overnatning i, især så man ikke tager både togtur x 2 og Machu Picchu på samme dag. Det ville være ærgerligt at forhaste den store oplevelse på den måde. Det bedst at være udhvilet og besøge Machu Picchu tidligt om morgen, før alle de en-dags-besøgende kommer til. Der er også rigtig gode restauranter i Aguas Calientes, som man bestemt kan besøge. 
Aguas Calientes rejse

indiofeliz.com
Adresse: Calle Lloque Yupanqui 103













Vi vil især anbefale Indio Feliz. Restauranten serverer fantastisk mad, som vi ikke helt kunne sætte fingeren på hvor hørte til. Der var noget lidt caribisk over det - samtidig med det selvfølgelig var peruianske råvarer. Vi fik begge en fantastisk kylling. Marianne fik en kylling med ananas - eller nærmere ananas med kylling i. En helt stor ananas udhulet - og så med rom til. Samtidig fantastisk. Line fik kylling, men med enormt lækker mango skiver til. Til forret fik vi de lækreste avokadoer og papayaer, virkelig udsøgt. 
Men det fedeste var næsten stedet, som havde et sø-temaer, og var helt proppet med galionsfigurer  tønder og andre sjove genstande, og så var vægge plastret fuldstændig til med sedler fra alverden samt visitkort fra 1000 vis af mennesker. Bestemt et underholdende sted.

Besøgt sommer 2016

Ingen kommentarer:

Send en kommentar