En tur til toppen af Kilimanjaro er en eventyrlig smuk oplevelse med mange udfordringer både fysisk og mentalt. I marts måned 2016 foretog vi bestigningen til Afrikas tag
Den grundige forberedelse
Det er den generelle opfattelse, at alle med blot en almen
god kondition kan bestige Kilimajaro. Dog erfarer vi, at man, ud over at have
en fornuftig fysik, også skal være mentalt indstillet på at højden på bjerget kan
have en uvant indvirkning på både kroppen og den mentale tilstand.
Da toppen alene kan bestiges til fods, og der absolut intet
er at købe undervejs, er det vigtigt at være grundigt forberedt hjemmefra. Ingen
af gruppens deltagere har tidligere været på denne type rejse, så alle har
checket vaccinationskort, skaffet udstyr til turen og gået de nye vandrestøvler
til.
De 5 dages vandring/klatring til toppen vil bringe os
igennem 5 forskellige vegetationszoner, og vi skal på de få dage håndtere
temperaturer fra +30 til -15 grader. Da vi maksimalt må medbringe 15 kg inkl.
liggeunderlag og sovepose, bruger vi lang tid på at beslutte, hvad der skal med
i rejsetasken. Filmholdet på 4 personer skal desuden sikre solceller til
opladning af batterier og rigeligt med hukommelseskapacitet til kameraerne.
Efter nogle måneders intens planlægning i samarbejde med
turens professionelle rejsebureau Afrika-Safari står vores lille gruppe på 15 personer en tidlig morgen klar
til afgang fra Københavns lufthavn. Vi sætter kurs mod først Istanbul og
derefter til det endelig rejsemål Kilimanjaro, hvor vi lander et par timer
efter midnat dagen efter.
Første dag går med at sove længe på hotellet i den lille by
Moshi, leje soveposer og store plasticposer til vores tasker, slappe af ved
poolen samt til at få den første briefing omkring turen til bjergtoppen fra
vores to chefguider Ramadhan og Johnny. Det er nu, at det for alvor begynder at
gå op for os, at vi i morgen skal bestige et bjerg, og jeg må indrømme, at jeg får en lille smule mavepine ved tanken.
Næste formiddag ankommer vi til Machame Gate (indgangen til
Kilimanjaro) som ligger i 1490 m højde. Vi indskriver os, lægger de udleverede
madpakker i dagsrygsækken og begynder
første dags vandring mod toppen. Turen går gennem regnskov, hvor omgivelserne
er meget grønne og utroligt smukke. Dagens vandring er på 18 km og vi skal
stige næsten 1500 højdemeter.
Vores garvede 60 årige guide Felix er i dag, som alle de
øvrige af turens dage, i front og hans langsomme tempo er til stor irritation
for mange af os. Flere, bl.a. den ene af vores fotografer, overhaler Felix for
at lægge sig i spidsen i et lidt hurtigere tempo. Denne ekstra ”anstrengelse”
kommer han senere til at betale for, han er nærmest udbrændt allerede på dag 2.
Så det er ikke uden årsag, at de meget erfarne guider igen og igen siger ”pole
pole”, hvilket betyder langsomt. Der er langt til toppen og højden vil meget
snart begynde at påvirke os.
Efter knap 6 timers vandring ankommer vi til den første lejr
Machame Camp i 2980 m højde, hvor Sara Tours mandskab allerede har slået telte
op og lagt vores tasker klar til udpegning.
Vi overnatter i 2-personers telte med et lille fortelt, hvor vores
tasker kan stå i tørvejr. Tomas har været så sød at give mig pladsen ved siden
af hustruen Maria, så vi som de eneste 2 kvinder i gruppen deler telt. Vi
går straks i gang med at organisere os, hvem sover hvor, hvor sætter vi skoene
og hvor skal taskerne stå. Vi er i regnskoven og jorden er temmelig mudret, så
alt bliver beskidt, og kondensvand på indersiden af teltet kan hurtigt gøre
både tasker og indhold vådt. De kommende dage bliver telt, underdug og vores
tasker mere og mere mudrede, og vi får hurtigt en rutine. Til stor morskab for
resten af gruppen tørrer vi hele teltet af med vådservietter, før vi pakker
liggeunderlag og soveposer ud.
En 62 personers supportgruppe sørger for at vi når toppen
Zara Tours supportgruppe, der skal hjælpe os til toppen af
Kilimanjaro, består af 62 personer, heraf 7 meget erfarne bjergguider, med en
fleksibilitet og støtte som jeg ikke troede mulig under så svære forhold.
Hovedparten af personalet er bærere (portere), som slæber vores oppakning,
sovetelte, mad- og køkkentelt samt toiletter til de af os, der ikke kan
overskue at skulle bruge et stinkende hul i jorden. Det er en gruppe hårde
drenge. Hver morgen, når vi sætter kurs mod næste camp, pakkes hele lejren ned
og efter 1 time begynder porterne, med 24 kg på hovedet, at passere os i et
jævnt og noget hurtigere tempo end vi bevæger os i. Det er imponerende at
opleve, hvordan disse slanke og seje mænd bestiger bjerget som bjerggeder.
Køkkenpersonalet forkæler os med snacks og te, når vi ankommer til en ny lejr,
f.eks. har pop-corn fået en helt ny mening for os alle. Hver aften får vi 3
rettes middag, som i takt med at råvarerne bliver brugt op, bliver mere og mere
ensartet, men stadigvæk er så god, at maden glider ned. Vandforbruget af kogt
flodvand på 4-5 L pr. person, som bl.a. skal være med til at holde højdesygen
fra kroppen, bliver leveret ved teltet i vores drikkedunke hver morgen. Det er ret imponerende så god styr der er på hygiejnen. Ingen af os får den for Afrika så ellers velkendte "turistmave" hvilket er en stor lettelse - det ville være svært at overskude en sådan omgang på vej op ad Kilimanjaro.
Højden begynder at kunne mærkes
Vandringen dag 2 går gennem
stenet og lidt stejlere terræn, som fortsat er frodigt og først på 3. dag,
tynder det kraftigt ud i vegetationen. Denne dag går vi gennem et
klippefyldt og meget øde landskab med en stabil opadgående hældning. Her er
utroligt smukt, barsk og vindblæst. Der kommer et kraftigt regnvejr undervejs,
så vi må stoppe og klæde både os selv og rygsækkene i regntøjet. Turen ender
ved Lava Tower, som er et vartegn for en urgammel vulkansk aktivitet. Kokkene
og porterne er ilet i forvejen og har slået vores madtelt og toiletter op, så
vi bliver budt velkommen med varm te og frokost. Dette er vores første dag over
4 Km højde og alle er tydeligt mærkede af den tynde luft. Flere har kvalme og kaster op. Vi er blevet
briefet omkring de symptomer, der følger med den tynde luft i højderne. Den
manglende ilt vil typisk give kvalme, svimmelhed, hovedpine, åndenød og
søvnbesvær. Det er ubehageligt men ikke farligt, og Johnny samt Ramadhan har
styr på vores tilstand.
Hver morgen og aften får vi målt iltindholdet i blodet samt får taget puls, det er som at være til eksamen 2 gange om dagen. Pegefingeren placeres i et lille målerapparat som efter ca. 10 sekunder afgør, om du kan få lov til at fortsætte turen eller ej. I Danmark ved havets overflade, ilter vi typisk blodet 100%. I takt med at vi kommer højere op ad Kilimanjaro, stiger pulsen og iltindholdet i blodet falder. Det kritiske tal er 60%, hvis en af os kommer så langt ned, er der fare for højdesyge, en tilstand man skal tage meget alvorlig, da den i værste fald kan være dødelig. Eneste ”medicin” er at skynde sig ned i lavere luftlag. Kommer en af os i det kritiske område, vil en af guiderne tage turen ned af bjerget med den uheldige. Kroppen vænner sig langsomt til det lavere indhold af ilt, hvorfor det er vigtigt at foretage opstigningen over så mange dage som muligt. Hver dag går vi til en højde der typisk ligger 100 m. over den højde, vi den samme dag skal overnatte i, så er kroppen i korter tid blevet udsat for højden. Selv om mange har ubehag på dag 3, er ingen af os i nærheden af skulle vende næsen mod havets overflade.
Vejen til toppen af Kilimanjaro er primært en stejl vandring, kun enkelte steder skal turen klares ved decideret klatring. Barranco wall er en relativt stejl klippe, som vi skal over for at komme videre mod Base camp. Denne del af turen har jeg personligt frygtet mest og Maria er heller ikke tryg ved udsigten til den stejle klippeside, som vi har overnattet for foden af. Vi får derfor begge vores egen guide, som skal hjælpe os de steder, der er specielt stejle. Jeg kunne personligt ikke have klaret den del af turen uden min guide Mmassa. Jeg er 1,56 m høj og flere steder er mine ben ganske enkelt for korte til at kunne nå fra den ene klippe til den anden.
Da vi endelig når
mellemstationen Stella Point på kraterkanten ca. 100 m fra toppen, er vi
udmattede men også høje over, at vi klarede det hertil. Efter et kort stop er
Felix atter på vej, De sidste 45 min tilbagelægges så vi når toppen af
Kilimanjaro - Uhuru Peak, da solen står op fra en skyfri himmel. Det er ganske
enkelt enestående, utroligt smukt - tænk at vi har været så heldige med vejret
og turen op til toppen. Lettelsen over at vi alle 15 har klaret det og nu står
samlet på toppen, gør os overstadige og samtidig rørte. Næsten alle fælder en
tåre eller 2. Og så skal det gå stærkt med at få taget billeder, inden vi skal
nedad igen. Det anbefales maksimalt at blive på toppen 30 min. da luften heroppe
er meget tynd.
Nedstigningen er stejl, vi
småløber, glider i sne, grus og sten de 3 timer, det tager at komme retur til
Base camp. Her får vi 2 timers hvile, hvorefter vi skal pakke sammen, spise
frokost og så er der 15 Kms vandring nedad til den sidste overnatning på
bjerget. Turen ned er hård, vi har stort set ikke sovet i over et døgn og er
trætte efter turen til toppen. Vejen er stenet og ca. hvert 5 skridt er et
stejlt trin ned af en klippe eller en sten. Det er hårdt for både lår og knæ og
for mig personligt er disse 15 Km. klart de hårdeste på hele turen.
Efter endnu en overnatning
og en for alle virkelig god nats søvn, går vi de sidste 15 stejle Km nedad til Gaten hvor vi bliver mødt af Zara Tours personale med en kasse iskolde
Kilimanjaro øl, mousserende vin og snacks. Alle giver slip og stemningen er på
det nærmeste euforisk, vi har sammen været på en tur som for altid vil være en
af de største oplevelser i vores liv.
En stor tak til vores rejsearrangør Afrika-Safari samt deres afrikanske partner Zara Tours. Ramadhan
og Johnnys team var enestående. Vi følte os fra starten i trygge hænder og de
professionelle, men samtidig meget personlige guider, havde tid og overskud til
at tilpasse turen til den enkeltes individuelle behov, hvilket gjorde denne
ellers hårde tur til en positiv og uforglemmelig oplevelse.
Praktisk information
- Afrika-Safari arrangerede turen for os. Bureauet er professionelt og vi er meget tilfredse med den service vi fik, bureauet kan klart anbefales. Turen til Kilimanjaro kan gøres fra 15.000 inkl. guider, park fee, flyrejse, hotel og fuld pension. http://www.afrika-safari.dk/kilimanjaro/rejser/kilimanjaro-bestigning.htm
- Zara Tours, som var vores lokale rejsearrangør på bjerget, leverede en udsøgt service og fantastiske guider. Spørg efter Ramadhan og hans team. https://www.zaratours.com/
- Bemærk at der skal betales drikkepenge til guider og andet personale – beregn ca. 200$ pr. person
- Der skal en del vaccinationer til et besøg i Afrika så check med egen læge eller rejsevaccinationen i god tid. Vi bruger altid Rejseklinikken i Ordrup, de er godt opdaterede omkring hvilke vaccinationer, der er aktuelle her og nu. http://www.rejseklinikken.dk/
- Vi fløj med Turkish Airlines med 6 timers mellemlanding i Istanbul. Derved tog rejsen over 20 timer hver vej. Hjemturen var en decideret katastrofe med utrolig dårlig service både på turen fra Kilimanjaro til Istanbul og fra Istanbul til København. Kvaliteten hos Turkish Airlines er for svingende, så dette flyselskab kan ikke anbefales. KLM over Amsterdam og Nairobi er en anden god mulighed.
- Hvis du ikke tidligere har været på vandring skal der investeres i en del udstyr. Dog kan f.eks. soveposer og vandrestave med fordel lejes på hotellet.
- Sørg for at din rejsetaske er helt vandtæt og pak alt taskens indhold i vandtætte poser (drybags). Når det regner på Kilimanjaro, så kommer der rigtig meget vand på en gang.
- Sørg for at være i god form og sørg for anden motion end at løfte vægte i træningscentret. Jeg gik 10-14 km 3 gange om ugen i de sidste 3 måneder før afrejse, jeg havde stort set ingen problemer med ben og fødder. Sørg for at have speciel fokus på at få trænet knæene. Vandrestave til nedturen er et absolut must.
Besøgt forår 2016
FOTO COPYRIGHT: Tomas Villum Jensen og Jan
Winther