mandag den 17. juli 2017

Skotland: Glasgow

Vi besøger Skotland for første gange. Efter en enkelt nat i Edinburgh tager vi toget direkte til
Glasgow. Vi har bestilt togbilletter over nettet, det er billigst, og selve billetten trækker vi ganske enkelt i en automat på stationen. Det kan være lidt svært at finde den rigtige perron - perronnummer er lidt som Harry Potter, vores tog afgår fra perron 9W. Vi er glade for at være nogle af de første der står på toget, der er meget lidt plads til baggage men vi får plads til vores kufferter og kan nyde turen siddende ned hele vejen.  Turen tager knap 1 time og vi lander stort set lige ved siden af vores hotel St. George Glasgow hotel. Hotellet ligger helt perfekt, men service er noget ringere end vi generelt oplever det i Skotland.
Byen er langt smukkere end vi havde regnet med. Der er mange smukke gamle bygninger og kirker. Den første dag går vi vestpå gennem Kelvington Grove Park til Kelvington Art Gallery og Museum. Dette museum er et mix af mange ting, svært egentlig at sætte hverken museums art på eller system i udstillinger og genstande. Adgangen er gratis på mange af Glasgow museer. Efter en dejlig frokost på Restaurant Stravagain besøger vi det meget smukke gamle University og Glasgow. Det er kæmpestort og med utroligt flotte gamle bygninger. Vi går hele vejen rundt om bygningerne samt en tur indenfor, gården er super flot og vi går forbi mange unge mennesker der sikker og læser. Hver opgang har et fag skrevet over dør som et levn fra gamle dage f.eks. fandt vi jordemorder, geografi og medicin.
 
Næste formiddag går vi til Glasgow Cathedral. Her er det igen gratis at komme ind. Meget smuk katedrag som fik os til at tænke på ”Jordens Søjler”.  Vi opdager at der er endnu en kirke i selve katedragen i kælderetagen, også meget smuk med de flotteste vælvinger. Hele katedragen har imponerende stor meget farverige vinduer.

Lige ved siden af katedralen ligger det lille St. Mungo’s museum og Religious Life and Art. Også her er adgang gratis. Det er et af de fineste og mest interessante små museer vi længe har besøgt. Har kan man opleve forskellighederne mellem verdens største religioner alt fremstillet så det er let af forstå. Museet vil være helt perfekt for et besøg med børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar